Hotel zur Krone Hameln









Kunderne siger
Udforsk området
Eksklusive pakker
Inkl. 2-retters menu
Udforsk Hameln
Kundeanmeldelser
Hotelbeskrivelse
Tag på kør-selv ferie i den sagnomspundne tyske by, Hameln, med et skønt ophold på det historiske Hotel zur Krone Hameln, som har en fremragende beliggenhed i den charmerende gamle bydel. Her kan I se frem til spændende sightseeing, nærværende service og dejlig mad, tæt på Weser-floden.
Hotellet tilbyder
Det charmerende hotel fra 1645 har en malerisk placering i Hamelns smukke gamle bydel. Her hersker en filosofi om, at gæsten skal være i fokus, og det mærker man hurtigt gennem den varme velkomst og nærværende service fra personalet.
Beliggenheden i den hyggelige fodgængerzone giver jer alletiders udgangspunkt for sightseeing i Hameln. Oplev bl.a. ’Rattenfängerhaus’, som er et af mange eksempler i byen, både på den imponerende arkitektur fra Weser-renæssancen, men også på at Hameln er byen hvor det kendte Grimm-folkeeventyr, ”Rottefængeren fra Hameln”, tager sig ud. Rottefængeren fungerer således som lidt af en maskot for byen, og der findes adskillige seværdigheder og aktiviteter i hans ånd. Byens placering nær Weser-floden gør det også helt oplagt at nyde slentreture langs bredden, eller tage en bådtur på floden og se byen fra en unik vinkel.
Start dagen med dejlig morgenmad i hotellets hyggelige rammer. Om aftenen kan I nyde en alsidig middag i elegante omgivelser, hvor den står på sæsonbetonede specialiteter fra det tyske, såvel som det internationale køkken.
Der tilbydes parkering ved hotellet mod et gebyr, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Hotellets værelser tilbyder komfortable rammer under opholdet, og I kan vælge mellem enkeltværelser, dobbeltværelser og dobbeltværelser med en ekstra opredning.
Hvorfor rejse med Risskov Bilferie?
Prisbillige rejsetilbud
Eksklusive tilbud
Kundesupport
Tilpassede pakker

Har du brug for hjælp? Vi er her for at hjælpe!
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.