Helgoland
På miniferie i Nordtyskland kan I fra Büsum sejle til Helgoland. Helgoland har igennem tiderne ført en omskiftelig tilværelse. Koloniseret i det 8. århundrede af Friserne og siden hen underlagt bl.a. Danmark og Hertugdømmet Schleswig. Den blev tysk i 1890 da englænderne byttede den for Zanzibar. Dens strategiske beliggenhed medførte allerede under 1. verdenskrig en stærk befæstning af øen. Op til 2. verdenskrig omdannede Hitler den til en mægtig ubådsbase. Under 2. verdenskrig blev den derfor også hårdt ramt og efter krigen brugte englænderne den til træningsmål for bombeflyvere, indtil de den 18. april 1947 forsøgte at sprænge den i luften. 6800 tons sprængstof formåede dog ikke at udslette øen. I 1952 blev den atter beboet og genopbygget og i dag er den et af Tysklands populæreste feriemål og toldfrit område.
For at finde den bedste pris og pakke kan du få flere muligheder ved at ændre din søgning.
» Vælg anden destination
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.